Liste over følelser

Følelser bliver brugt som et slags kompas, når man skal navigere rundt i verdenen. Der er helt grundlæggende 2 indre fornemmelser, man kan bruge når man skal navigere rundt i livet. Fornemmelsen af at noget er godt for en, og noget er dårligt for en.

Se overblik over følelserKontakt mig

Man ser typisk, når der er en manglende kontakt til ens følelsesliv, at der opleves en mangel på mening og retning i livet – typisk i form af depression.

Følelser manifesterer sig på 3 forskellige planer. Følelser i kroppen (fysisk), følelser i tankerne (mentalt), og følelser i form af impulser (handling). Tilsammen giver det en sindsstemning af at være i eller med følelsen.

Der findes mange forskellige opdelinger følelser, nogle modeller har flere følelser end andre. I en udvidet model ville depression, overraskelse, jalousi fx også indgå.

Vær opmærksom på, at denne liste ikke er komplet. Den bør af samme årsag udelukkende anvendes vejledende. Forhåbentlig vil den være med til at hjælpe dig med at danne et overblik over, hvordan følelser bliver oplevet i kroppen.

Kærlighed

Kærlighed er en følelse af tryghed og samhørighed. Det er ofte en grundstemning, man kan komme i når man giver sig hen.

Forskellige navne for kærlighed:
Elske, nærvær, samhørighed, forbindelse, tryghed, taknemmelighed, medfølelse.

Hvordan føles kærlighed:
Udvidet fornemmelse i brystet, varme, udvidet pupiller, let/flydende fornemmelse i kroppen.

Hvad trigger kærlighed:
Taknemmelighed, medfølelse, forståelse, fordybelse, tætte relationer, tiltrækning, hengivenhed.

Impuls:
Lyst til at nyde nærvær, engagere sig, røre, mærke, se i øjne, dele ud af sig selv.

Sund respons på kærlighed:
Nyde det, udvise taknemmelighed, dele ud af sig selv.

Usund reaktion:
Klingende, trække sig, blande det sammen med seksuelle følelser, skepsis.

Forskellige navne for vrede:
Irritation, frustration, aggression, surhed, had.

Følelsen af vrede i kroppen:
Vrede kan opleves som en eksplosiv kraftig energi, hvor musklerne bliver spændt. Andre gange opleves vrede mere fattet i en rolig krop, i form af en indre styrke og klarhed.

Hoved, kæbe, nakke, skuldre, arme, hænder, ben, bryst, varme i mave, Hurtigt hjerteslag, Forøget kropsvarme, varm i ansigtet og rødme.

Hvad trigger en vredereaktion:
Overskridelse af grænser – uretmæssig indtrængen,
krænkelse, urimelighed

Impuls:
lange ud, vinde, besejre, opnå retfærdighed.

En oplevelse af et pres der bygges op indvendigt ledsaget af en impuls til at bevæge sig fremad mod det der gør dig vred.

Sund respons:
Sætte grænser, selvbeskyttelse, genetablerer tillid, komme i øjenhøjde, at mærke sin autoritet og kraft, føle sig stærk, klarhed i kommunikation, flytte sig fra situationen.

Usund respons:
Gøre sig selv til et offer, miste sig selv i vrede, udøve farlige impulser, rette vreden mod sig selv, rette vreden mod den forkerte.

Vrede

Vrede er en grundfølelse, der typisk opstår i en, når noget føles uret. Vrede involverer mobiliseringen af energi, og et kraftigt ønske om at udlede energien i retning af den der har gjort uret.

Sorg

Sorg er en følelse som opstår når man mister nogen, eller noget man holder af. Sorg og kærlighed går som regel hånd i hånd. Eftersom kærlighed vidner om betydning, kommer der en tilsvarende sorg, når man slipper noget af betydning.

Forskellige navne for sorg:
Ked af det, grædefærdig, mut, trist, nede.

Hvordan føles sorg:
Sorg og gråd manifesterer sig ofte som en kølig fornemmelse i kroppen.

Hals, hjerte og brystregion. Øjenlåg bliver tunge, fugtige eller våde øjne, lille ømhed i halsen, tung fornemmelse i brystet, skuldrene hænger. Tab af energi.

Trigger:
Tab af person, genstand, sted, mulighed, relation, mental tilstand.

Impuls:
Benægtelse, protest, gråd, fortvivlelse, stilhed.

Sund respons:
Erkende tabet, mærke længslerne, skabe forbindelse, give tid, være med sorgen.

Usund respons:
Isolere sig, søge til misbrug, tilbagehold af følelser, benægtelse.

Forskellige navne for glæde:

Optur, positiv, optimistisk, engagement, entusiasme.

Hvordan føles det at være glad:
Smil, åbne øjne, en udvidende følelse i brystet, generel følelse af lethed, varm følelse indvendigt, forøget energi, en oplevelse af entusiasme og parathed til at engagere sig

Hvad udløser glæde:
Når man er stolt, leger, driller, kilder, følger sine impulser, får behov opfyldt, anerkendelse.

Impuls når man er glad:
Lege, nyde, tage imod og give, tænke positive tanker

Sund respons:
Medfølelse, barmhjertighed og reparation

Usund reaktion:
Selvbebrejdelser, selvdestruktivitet, modstand, skyld/skam ”jeg fortjener det ikke”, underkendelse, holde inde, manisk adfærd.

Glæde

Glæde er en oplevelse af lethed, forløsning, invitation til leg og samvær.

Seksuelle følelser

Seksuelle følelser er meget grundlæggende, da de er afgørende for at vi formere os som art. Der er ofte stor variation individ imellem på hvor dominerende den seksuelle drift er.

Forskellige navne for seksuelle følelser:
Drift, libido, mojo, lyst, liderlighed

Kropsligt oplevelse af opstemthed:
Kønsdele – rejsning/udvidet skamlæber, fugt, sitren i kroppen, åbent stemmebånd – lyde og stønnen.

Trigger:
Tiltrækning/begær

Impuls:
Seksuel tilfredsstillelse, mærke, røre, kærtegne, dele fantasier

Sund respons:
Tilfredsstillelse indenfor rammerne af en sikker relation.

Usund reaktion:
Sex som dækfølelse – ofte for at blive bekræftet.
Afhængighed, overskrider egne grænser, overskrider andres grænser, undertrykke.

Forskellige navne for afsky:
Væmmelse, ulækkert, klamt, modvilje,

Hvordan føles afsky:
Sammenknebne øjne, rynket næse, halsen trækker sammen, overlæbe aktiveres i hjørnerne, kvalme, stres i krop, rystelser, kuldegysninger, udrakt tunge, maven snøre sig sammen

Trigger:
Når noget er imod en vilje, overskridelse af grænser, stank, ulækre billeder, ukendt stærk smag, genstande der virker klistret, det ukendte, umoralske handlinger, fantasi der løber afsted.

Impuls:
Kaste op, komme væk, gøre rent, vaske sig.

Sund respons:
Sætte grænser, god hygiejne, refleksion, reflekteret og kontrolleret konfrontation.

Usund reaktion:
Overproportioneret respons, kompensering, ureflekteret konfrontation, bemægtigelse, selv bebrejdelse, skam.

Afsky

Afsky er en følelse af at noget vi ikke bryder os om er kommet for tæt på. Det medfører ofte en impuls og et ønske om at komme af med eller væk fra det der giver afsky. Væmmelse har evolutionært sikret os imod at indtage, og være i kontakt med skadelige ting som fx fordærvet mad, afføring, sygdom m.m.

Afsky opstår typisk også i en når man overskrider/får overskredet ens grænser rent fysisk fx i forbindelse med voldtægt, ulækre fantasier og tilnærmelser m.m.

Fredfyldthed

Fredfyldthed er en fornemmelse af indre ro og rummelighed. Fred stammer fra en accept af, at man er hvor man er.

Forskellige navne for fredfyldthed:
Konfliktfri, ro, afslappet, afstresset, ubekymret.

Hvordan føles fredfyldthed?
Rolige muskler, dyb vejrtrækning.

Trigger:
Accept, overgivelse

Impuls:
Tage indtryk ind, holde sig fattet, bevæge sig langsomt.

Sund respons:
At hvile i det, udvise overskud.

Usund reaktion:
Undgå at tage stilling til omgivelser, isolation, indifferent.

Forskellige navne for skyld:
Fortrydelse, dårlig samvittighed,

Hvordan føles skyldfølelse:
Skyldfølelsen er en meget ubehagelig kropslig oplevelse der sidder i brystet primært.
Når den er stærk er det en oplevelse a la næsten uudholdelig

Trigger:
Skyldfølelse kommer når jeg gør andre ondt, Skyldfølelse er når jeg gør noget forkert i forhold til andre

Impuls:
At rode bod.

Sund respons:
Medfølelse, barmhjertighed og reparation

Usund reaktion:
Selvbebrejdelser, selvdestruktivitet, selvstraffende, tilpasning ude af proportion, tilbagetrækning, fortrængning.

Skyldfølelse

Skyldfølelsen handler om at reparere på en relation. Skyldfølelsen dukker op når man har gjort nogen uret. Skyldfølelse er en sund, adaptiv følelse som fremmer social udvikling og forståelse.

Hvor skam i relation til en selv, er skyld i relation til andre. Skyldfølelse og empati hænger sammen.

Skamfølelse

Skam er en følelse af at gøre noget forkert, selv om det ikke nødvendigvis er det.

Igennem skamfølelsen ser man sig selv i et negativt lys, som noget der ikke burde være der, derfor er skammen ofte ledsaget af et ønske om ikke at blive opdaget eller set.

Hvor skyld er i relation til andre, er skam i relation til en selv.

Forskellige navne for skamfølelser:
Flov, mindreværd, pinlig, usikker,

Hvordan føles skamfølelse:
Trækker sig sammen over brystet, tunge skuldre, nedhængt hoved, nervøsitet, undgåelse af øjenkontakt, lav stemme

Trigger:
Opdraget under sociale rammer, som er i modstrid med ens indre – fx sex forkert, på trods af at den seksuelle drift er en del af en. Oplevelse af sider i en, som man ikke bryder sig om. Handlinger som udfordrer ens sociale omgangskreds livssyn.

Impuls:
At gemme skammen væk så ingen opdager den.

Sund respons:
Åbenhed omkring sin skam.

Usund reaktion:
At gemme sig væk, at reagere på den, lad skammen definere sine handlinger.

Forskellige navne for angst:
Ængstelig

Hvordan føles angst?
Angstsymptomer, kan som grundregel manifestere sig på uttalige måder – Urolig energi i kroppen, tør mund og øjne, forstørret eller mindsket pupiller, sved, kolde og svedige hænder og fødder, hjertebanken, forhøjet blodtryk, fordøjelsesproblemer, rysten/skælven, varme hænder, stemmebånd knækker, klump i halsen/maven/brystet m.m., forstoppelse, savlen, tissetræng, svimmelhed, omtåget, følelsesløs, nedsat hjertebanken/blodtryk/respiration, kvalme, mavesyre, opkast, diarre, luft i mave.

Hvad trigger angst:
Modstand mod at acceptere/hengive sig. Tidligere oplevelser. Når der er følelser i en som man ikke vil kendes ved, fantasi og forestillinger, uhensigtsmæssig refleksion, stress, manglende orientering, det ukendte, psykose.

Impuls:
Undgåelse, gemme sig, flugt, bemægtigelse.

Sund håndtering af angst:
Få kontakt til underlæggende følelser, snakke om det, se det i øjne/konfrontation, søge støtte, acceptere, gå ture, meditere, have medfølelse og forståelse til sig selv.

Usund håndtering:
Undgåelse, benægtelse, ignorering, kompensation, dulme med stoffer, katastrofetænkning, isolation, opbygning af frustration/modstand, overfladiskhed/facade. Tryghedsskabende handlinger, som er irrationelle.

Angst

Angst er en dækfølelse, som opstår, når man er bange for noget i sig selv. Typisk opstår angsten når der er nogle følelser i en som man ikke vil kendes ved, eller ved hvordan man skal håndtere. Angst opstår også ved tanken om det ukendte.

Der er forskel på frygt og angst. Angst handler om at være bange for noget i sig selv, hvor frygt handler om at være bange for noget udefrakommende.

Frygt

Frygt er en reaktion på reel udefrakommende fare. Frygt aktiverer kroppen og gør at man reagerer impulsivt, fra et helt grundlæggende sted i reptilhjernen.

Frygt er anderledes end angst, hvor angst handler om at være bange for noget i sig selv, handler frygt om at være bange for noget udefrakommende.

Forskellige navne for frygt:
Bange, panik

Hvordan føles frygt?
Parathed, fuld aktivering af kroppen, hurtige instinktive bevægelser, tynd mave, udspillet øjne.

Trigger:
Udefra fare – truende dyr, farligt dyr, truende menneskelig adfærd, naturkatastrofe, højde, fald, påkørsel.

Impuls:
Angrib, flygt, frys.

Sund respons:
Angribe, flygte

Usund reaktion:
Frys, tilbagehold af følelser, tilbagehold af rystelser

Forskellige navne for stress:
Overgearet, hyper,

Hvordan føles stress?
Manglende koncentration, ingen humor, irritabel, tænker hurtigt, snæversynet.

Kropsligt oplevelse af stress:
Aktivering af kroppen, hjertebanken, hurtig vejrtrækning, trækker vejret i brystet, overgearet, hurtige tanker, mavesmerter, nedsat potens, udslæt, urolig, kroniske symptomer blusser op, ændret fordøjelse, muskelspændinger i nakke og skulder, sammenbidt kæbe.

Hvad trigger stress:
Ubalance mellem ressourcer og krav, uenigheder, forventninger, psykisk/fysisk belastning, ønske om kontrol, ansvar.

Impuls:
handle, skynde sig, Sætte flere ting i gang end man kan nå at udføre, indtage opkvikkende ting, bekymre sig, overtænke.

Sund respons:
Fjerne ansvar, bede om hjælp, fysisk aktivitet, sige fra, komme væk fra situationen, reflektere over oversagen, langsomme bevægelser, trække vejret dybt.

Usund håndtering af stress:
Påtage sig det fulde ansvar, sætte flere ting i gang end man kan nå at udføre, negligering, glemme at spise, undgå at holde pauser, ikke at sove, stå alene, spise sukker, tage opkvikkende midler, drikke kaffe.

Stress

Stress er en oplevelse af at kroppen bliver aktiveret, og kommer ind i en tilstand af parathed.

Stress, angst og frygt hænger sammen, da stress bliver udløst for at håndtere farlige og udfordrende situationer.

Depression

Depression er en oplevelse af en konstant tristhed, som er vedvarende og ikke påvirkes af ydre forhold.

Depression kan opleves som en manglende fornemmelse af følelser (følelsestomhed), eller en konstant oplevelse af følelser, man helst vil være foruden. Ligegyldigt hvordan depressionen kommer til udtryk, er der en grundlæggende fornemmelse af ikke at kunne overskue tilværelsen, og dagligdagens krav – ofte ledsaget af en fornemmelse af at være en belastning for sine omgivelse.

For nogle kommer depression i form af et overaktivt hoved, hvor der er mange tanker og fantasier, mens det for andre opleves som en tomhed, udmattelse og mental tunghed.
Depression, stress og angst hænger ofte sammen.

Hvordan føles depression?
Nedtrykthed, koncentrationsbesvær, negative tanker, doven, ugidelighed, nedsat selvværd/selvtillid, selvbebrejdelser, tanker om død og selvmord, voldelige tanker.

Kropsligt oplevelse af depression:
Søvnbesvær, ændret appetit, nedsat sexlyst, træthed i kroppen, slap i muskler, hovedpine, brystsmerter, nakke smerter, rygsmerter, mavesmerter.

Hvad trigger depression:
Angst, stress, udbrændthed, manglende accept, tab, ubearbejdet sorg, ubalance i hjerne, genetik

Impuls:
Lukke sig inde, selvbebrejdelse, selvmord, voldelig og destruktiv tanker/impulser, selvdestruktiv adfærd, misbrug, lytte og reagere på tanker.

Sund respons:
Tale med venner, medfølelse og selvanerkendelse, accept af tilstand, opsøg læge/terapeut/psykolog, spis sundt, lav motion, sæt tid af til at sove nok, mærke og acceptere følelser, forholde sig kritisk til egne tanker.

Usund reaktion:
Selvbebrejdelse, selvhad, isolering, facade, flugt, misbrug, selvskade, forholde sig ukritisk til negative tanker.

Hvordan føles jalousi:
fiksering, desperation, tankemylder, behov for handling, forsvinder ind i sig selv, fantasier om utroskab/manipulation/hemmeligheder/bedrag, fantasier om den andens lyster og behov, ser tegn som bekræfter ens jalousi.

Kropsligt oplevelse af jalousi:
Urolighed, stress, holde vejret, træthed, dvaskhed, vrede i krop, rastløshed.

Hvad trigger jalousi:
Usikker barndom, ser tegn, afhængig af partner, frygt for at miste, afvisende adfærd

Impuls:
Finde ind til sandheden, gå til angreb, flygte, overvåge, kontrol.

Sund håndtering af jalousi:
Vise sin sårbarhed, sætte grænser, tage ansvar, snakke om det – hurtigt (så det ikke når at køre af sporet), ærlighed

Sund respons for pårørende:
bekræfte kærligheden til partner, klarhed og ærlighed, lytte forstå og acceptere

Usund reaktion:
holde det hemmeligt, tro på tanker, handle i hemmelighed, please, manipulere, kontrol.

Jalousi

Jalousi er en grundlæggende en angst for at miste relationer. Jalousi føre ofte til en stærk fiksering, hvor man vil begynde at lede efter og se tegn som bekræfte ens mistanke. Jalousi er en meget stærk følelse, som er svær at slippe, og kan føre til desperate handlinger, hvor nogle af de værste er paranoia, jalousidrab og stalking.

 

Når man bliver jaloux, er det en normal impuls at holde den for sig selv. Det giver mulighed for at fantasien tager over, hvilket kan føre til en eskalering af følelsen. Derfor er det vigtigt at få input fra partner, og venner.

 

Jalousi hænger sammen med tilknytning, angst, usikkerhed, selvværd og selvtillid.

 

Generthed

Generthed er en form for social forbi. Generthed opstår typisk i nye forbindelse med nye situationer eller uvante mennesker. Generthed er noget man ofte ser hos børn, men er også et normalt karaktertræk hos voksne, hvor det ofte vil komme til udtryk igennem tilbagehold.

Generthed hænger sammen med angst og lavt selvværd.

Forskellige navne for genert:
Forsagt, forlegen

Hvordan føles generthed?
Føles sig usikkerhed, har lyst til at gemme sig, tænker uden det føre til handling, fantaserer om hvad der kan ske.

Kropsligt oplevelse af generthed:
Rødmen, sveden, rysten, stammen, klump i halsen, mundtørhed, svimmelhed, holde om (det som er trygt), dreje kroppen væk fra triggerpunktet

Hvad trigger generthed:
Usikkerhed, nye situationer, at blive set,

Impuls:
Avigende, Gemme sig, søge tryghed, holde sig tilbage, kikke væk, undgå at snakke

Sund håndtering af generthed:
Konfronter genertheden, snakke om det, accept, italesættelse, søge støtte.

Sund respons for pårørende:
Vær støttende og udvis forståelse, motiver (du kan godt), fortælle at det er ok.

Usund reaktion:
Undgår konfrontationer, selvbebrejdelse, lade det diktere ens adfærd,

Sidder følelserne i tankerne?

Nej, tankerne kan være med til at frembringe følelser, men den følelsesmæssige rene oplevelse, er en fysisk oplevelse, som kan mærkes i kroppen. Så følelser bor grundlæggende i kroppen.

Tanker og følelser har dog en symbiotisk relation, hvilket betyder, at tanker kan frembringe følelser og følelser kan frembringe tanker. – Hvis man er meget opmærksom, samtidig med at man er i kontakt med en følelse, er det muligt at adskille ens tanker fra følelsen.

 

Følelser i kroppen

Følelser sidder grundlæggende i kroppen, og kan mærkes som en fysisk oplevelse.

Eksempel på oplevelsen af følelser i kroppen.
Hvis du tænker på engang, hvor du har været ked af det og har grædt, vil du nok have mærke følgende. – Tårer, der presser sig på bag øjet, en tunghed i bryst, hjerte og skuldre, lidt øm i halsen, og en hulkende lyd,mens maven trækker sig sammen. – kroppen vil som regel falde sammen over sig selv. På sådan et tidspunkt er du i en meget fysisk oplevelse, som ofte ledsaget af sorgfulde tanker og et ønske om omsorg.

Den rene følelsesmæssige oplevelse er en fysisk oplevelse, tanker og impulser kan så forstærke følelsen. Men grundlæggende er følelser i kroppen.

Se min liste over følelser, som du finder i starten af denne side, for at få et overblik over, hvordan de forskellige følelser opleves i kroppen

 

Liste over følelser

En liste over følelser kan være hjælpsom, hvis du er i tvivl om, hvad du mærker og har brug for at kunne forholde dig til det mere rationelt.

Når du læser listen over følelser, så husk på at det kun er vejledende, og at alle oplever følelser forskelligt. Din personlige oplevelse er den måde ,du oplever dine følelser på, og det er sådan det er for dig.

 

Sund respons/usund respons

Alt efter hvilken opdragelse man har fået, kan man have lært en sund måde at håndtere sine følelser på og en usund måde. Hvis man er opvokset i en familie, hvor man altid slår for at udtrykke sin vrede, kan det være svært, at udtrykke sin frustration på andre måde.

I listen over følelser er der også et overblik over en sund håndtering og usund håndtering af følelser. Listen over følelser kan være et redskab til finde alternative måder at håndtere de følelser, som du kæmper med.

 

Følelses bevidsthed

Følelses bevidsthed dækker over, om der er en bevidsthed omkring, hvad der sker i dit følelsesliv. Hvis du har en stærk følelses bevidsthed, vil du kunne italesætte, hvilken følelse du har, hvordan du mærker den, hvilke impulser og tanker følelsen sætter i gang.

Hvis du derimod har en manglende følelses bevidsthed, kan det være, at du er i tvivl om, hvad du føler i en givende situation og har svært ved helt at sætte ord på, hvad du mærker i kroppen, og hvilke impulser du har.

Hvis du vil forøge sin følelsesbevidsthed, skal du blot kikke indad og oprigtigt mærke efter, hvordan du føler i forskellige situationer i løbet af dagen.

 

Følelses intelligens

Følelsesintelligens er et udtryk, som dækker over, hvor god man er til at håndtere sine egne og andres følelser. Det er en anden form for intelligens end logisk intelligent, som er meget vigtig, for at man kan fungere i sammenspil med andre. Forskellen på logisk og følelsesmæssig intelligens bliver meget tydelig, hvis du ser på en person med stærk autisme. I sådan et tilfælde kan man være god til forholde sig logisk til ting, men har svært ved at navigere i det sociale.

Følelsesmæssig intelligens kan blandt andet ses i forhold til, hvordan man håndterer indbyrdes uenigheder, kan aflæse andres følelser og situationer, hvordan man forholder sig til egne følelser osv.

 

Følelser i hjernen

Følelser kan måles i hjernen, men man kan IKKE mærke hjernen. Lige som smerte. Hvis du stikker dig i fingeren med en nål, kan smerten måles i hjernen, men det, du personligt mærker, er den ubehagelige oplevelse af, at nålen stikker din finger.

Det man kan mærke, er den kropslige fødselsmæssige respons, man har, og den sidder i kroppen. Så man kan godt sige, at følelser både sidder i kroppen og i hjernen, men at man kun mærker det i kroppen.

 

Følelser som fører til impulser

Igen, hvis man går nøgtern til værks er følelser og impulser 2 adskilte ting. Følelser i kroppen fører tanker og impulser med sig. Hvis man fx bliver vred, kan det blive ledsaget af en stærk fantasi om, hvad man har lyst til at gøre og en impuls til at reagere udad.

Det er muligt at have stærke følelser uden at reagere på dem, hvilket også er kaldet for impulskontrol.

Hvis du vil have et overblik over, hvilke impulser de forskellige følelser i kroppen kan føre med sig, kan du se min liste over følelser, som du finder i toppen af denne side.

 

Dækfølelser

Dækfølelser er, når en følelse dækker over noget andet. Det er en meget normal forsvarsmekanisme for at undgå at fremstå svag/udstillet. Typisk er det noget man har med fra familien og dækfølelser kan ligge så dybt, at nogle følelser slet ikke er tilgængelige.

Et eksempel på en dækfølelse kan være, når du oplever noget sorgfuld, hvilket under normale omstændigheder vil frembringe en følelse af sorg og vrede. Men hvis nu man er opvokset med, at der ikke er plads til at græde, vil en dækfølelse, som er mere tilladt, komme frem i stedet. Fx kunne glæde tage over. Dækfølelse vil i det tilfælde gøre, at du i stedet for at blive ked af det, får en følelse i kroppen af glæde og humor og måske et ukontrolleret grin.

Et andet eksempel på en dækfølelse kan være at blive vred i stedet for at mærke sorgen eller omvendt, eller Maud fra matador, der blive træt i stedet for at mærke vrede.

Forbudte følelser

Nogle følelser har kulturelt været forbudte at forholde sig til, f.eks. er seksuelle følelser blevet set ned på indenfor flere religioner. Det har ført til, at der i historiske perioder har været store dele af befolkningen, som har haft et usundt forhold til deres seksualitet.

Det samme gør sig gældende internt i familier, hvor det ikke er unormalt, at der er mere plads til nogle følelser end andre. Hvis man fx. er opvokset i et miljø, hvor der ikke har været plads til at udtrykke ens frustration, kan der hurtigt opstå en indre overbevisning om, at ens følelse af vrede ikke er tilladt, eller med andre ord er forbudt.  Det kan føre til, at man i sin hverdag undgår at udtrykke de ting, der frustrerer en, af frygt for at man vil skubbe dem omkring sig væk.

Alle følelser kan gøres forbudte, alt efter hvilken opdragelse man har fået. Hvis du ser min følelser liste igennem, falder du nok over nogle følelser, som du kan have svært ved at stå ved eller give udtryk for. Det vil typisk være de følelser, der for dig i en eller anden udstrækning, er blevet gjort forkerte.

 

Fravær af følelser

Hvis der af en eller anden grund ikke er kontakt til ens følelser, kan man begynde at blive følelsesmæssigt afstumpet. Det kan føre til en oplevelse af meningsløshed og manglende retning i livet. Nogle har et manglende følelsesregister som konsekvens af en barndom, mens andre senere i livet er endt med at lukke ned for nogle følelser. Det kan fx være, hvis der opstår en sorg, som er helt ulidelig at være i, at man på sådan et tidspunkt vælger at bedøve sig selv, eller på anden vis lukker ned for kontakten til den følelse. På den måde kan man igennem livet, lukke ned for kontakten til følelser.

Når du ser den overstående følelser liste igennem, vil du nok falde over nogle følelser, som du slet ikke er i kontakt med. Det er desværre helt normalt, at der er et fravær af nogle følelser. Det er synd, da et liv med fravær af følelser, ofte opleves tomt, fraværende og livløst.

Spejling af følelser

Når man ser andre, der har nogle stærke følelser, og man i sådan en situation sætter sig ind i deres sted og kommer i kontakt med, hvordan de må have det, spejler man følelser.

Spejling af følelser er essentielt, for at vi som mennesker kan hjælpe og støtte hinanden følelsesmæssigt. Uden spejling, vil det være umuligt at sætte sig ind i andres sted, hvorved ens empati og medmenneskelighed bliver minimeret eller fraværende.

Spejling af følelser er for nogen meget naturligt, mens det for andre er noget, man skal trænes op i. Det er som regel de følelser, man selv er god til at være i kontakt med, som man har nemmest ved at spejle.